(tryk på billederne for at læse mere)
Din Anyware Smart Adapter™ kommer med forprogrammerede Scener ('automatiserede rutiner') i app'en, som kører af sig selv i baggrunden. De monitorerer dit indeklima, forebygger indbrud og meget mere. Du behøver ikke hele tiden at ‘betjene’ og tjekke systemet - det er ‘Smarter Living’
Hold øje med dit hjem eller sommerhus fra et hvilket som helst sted i verden via din Anyware App™. Anyware hjælper dig med at forhindre frost- og fugtskader, indbrud og meget mere og giver dig ganske enkelt ro i sindet omkring dit sommerhus eller hjem, når du ikke er der
Din Anyware Smart Adapter™ fungerer kun med LED-pærer af typen E14 (lille sokkel) - vi anbefaler dæmpbare LED-pærer for den bedste brugeroplevelse. Hvis du installerer en ikke-LED-pære, vil Anyware Smart Adapteren undlade at tænde pæren for at beskytte elektronikken
Med de indbyggede sensorer (temperatur, fugtighed og lydniveau) samt lysdæmpning er din Anyware Smart Adapter™ den perfekte rumsensor for de fleste hjem. Let at installere - nem at bruge!
Du kan tilføje et ekstra lag af ‘automatisering’ ved at slå Ude/Hjemme-funktionen til i Anyware App’en. Funktionen vil styre dine Scener automatisk på baggrund af om du er 'ude' eller 'hjemme'
Du kan fortsætte med at bruge dine almindelige lampeafbrydere. Tryk blot på afbryderen to gange hurtigt (ca. 1 sek) - SLUK og TÆND igen - for at betjene lyset i pæren, og samtidig bevare strøm til din Smart Adapteren. Gentag SLUK-TÆND manøvren for at betjene lyset uden app
En Scene er en forprogrammeret 'automatiseret rutine' i app'en, der kører specifikke daglige opgaver for dig som at overvåge relevante grænseværdier for temperatur- og fugtniveauet, sende notifikationer, styre lyset, når du er hjemme, men også når du er væk for at forhindre indbrud
Vi understøtter integration med Google Home og Amazon Alexa.
Du kan også bruge disse forbindelsesplatforme til at styre Anyware i kombination med andre brands såsom Philips Hue
Forbind din Anyware Smart Adapter direkte til dit 2.4GHz WiFi-netværk (vi understøtter ikke 5GHz WiFi-netværk).
Du har ikke brug for en ekstra hub eller WiFi gateway
Du skal bruge en E14 LED-pære (lille sokkel)
Vi anbefaler en dæmpbar LED pære
Din første Anyware Smart Adaptor
Brug en lampe, som er strømforsynet det meste af tiden, hvis det er muligt - det vil give dig den bedste brugeroplevelse!
Vi håber, at de kan være med til at besvare dine spørgsmål. Hvis ikke, er du meget velkommen til at skrive til os via den gule support-knap eller via support@anyware.solutions
Ja! Brug kun E14 LED-pærer. Vi anbefaler dæmpbare LED-pærer for en forbedret brugeroplevelse og funktionalitet i din Anyware-løsning. Du kan købe E14 LED-pærer sammen med Anyware Smart Adapteren på www.anyware.solutions eller i de fleste butikker og fx i IKEA. Du ødelægger ikke Anyware Smart Adapteren, hvis du installerer en anden type pære end LED, men den vil ikke tænde lyset i pæren for at beskytte elektronikken. Hvis din pære derfor ikke tænder, når du første gang installerer Anyware Smart Adapteren, bør du tjekke om det er en LED-pære, du har brugt. Du kan teste om pæren kan tænde med den transparente knap foran på Anyware Smart Adapteren. Tænder den ikke, og der i øvrigt er lys i Anyware Smart Adapteren er det højst sandsynligt ikke en LED-pære eller også trækker den mere end 10W LED, og så er du nødt til at prøve en anden med mindre effekt (Watt og lumen).
Ja! Vi har designet Anyware Smart Adapteren med hvad vi kalder en Dobbelt-Tryk lysfunktion.
Det betyder at du kan fortsætte med at bruge din eksisterende lampeafbrydere og lyskontakter.
Alt du skal gøre er at prøve at vænne dig til at trykke afbryderen TO gange i stedet for én for at betjene lyset - dvs. tryk OP og NED (SLUK og TÆND) igen inden for 1 sekund.
På den måde forbliver Anyware Smart Adapteren™ strømforsynet, og vil fortsætte med at måle dit indeklima og lytte efter indbrud, når du ikke er hjemme.
Selv hvis du kun trykker ÉN gang og slukker for strømmen - dvs uden at bruge Dobbelt-Tryk™ - vil Anyware Smart Adapteren™ fungere fint, når den igen får strøm.
Men den kan kan ikke måle temperatur, fugtighed og lydniveau eller fungere med Ude/Hjemme, når den er slukket.
En Scene eller ‘Service’ er en funktion i din Anyware App svarende til en lille ‘app’, som udfører specifikke rutiner for dig - typisk en kombination af at måle noget, styre lyset og sende besked til din smartphone.
Scener arbejder for dig, og kører i baggrunden, hvor de monitorerer dit indeklima, holder øje med indbrud og giver dig besked, når det er nødvendigt! Du behøver ikke hele tiden at ‘styre’ og tjekke - se det er ‘Smart Living’.
Din Anyware Smart Adapter kommer med forprogrammerede Scener, som du kan finde i din Anyware App under ‘Scener’. Et gult Scene-ikon signalerer at Scenen er aktiveret og vil udføre sin funktion i overensstemmelse med sine indstillinger.
Du kan altid overskrive en aktiveret (gul) Scene ved at trykke på ikonet så det bliver sort.
Tænk på Anyware Smart Adapteren som en rumsensor.
De indbyggede sensorer (temperatur, fugtighed og lydniveau) dækker et standard soveværelse eller børneværelse. Hvis du installerer Anyware Smart Adapteren i et større rum, kan du overveje at installere en ekstra i den anden ende af rummet.
Du kan naturligvis let flytte Anyware Smart Adapteren til en anden lampe for at finde den bedste placering, hvilket også afhænger af hvordan du ønsker at bruge den.
Hvis du ønsker at bruge den primært til Indeklimaovervågning, vær opmærksom på ikke at placere din Anyware Smart Adapter tæt på en varmekilde (fx brændeovn) eller i direkte sollys.
Hvis du ønsker at bruge Anyware Smart Adapterne primært til at forebygge indbrud, bør du overveje at placere dem tæt på potentielle ‘indbrudsflader’, så lydsensoren kan detektere tyven, og/eller ses udefra når lyset tænder og slukker for at få boligen til at se beboet ud.
Disse features udelukker naturligvis ikke gensidigt hinanden, da du får det hele med i Anyware Smart Adapteren.
Den indbyggede lydsensor optager ikke noget
Den detekterer kun ændringer i lydbilledet målt i decibel (dB)
Denne enkelhed er med fuldt overlæg, da vi ikke ønsker at du er utryg ved din Anyware Smart Adapter
Det giver en begrænsning i forbindelse med hvor præcist, Anyware Smart Adapteren kan detektere indbrud, da den ikke bruger lydgenkendelse til fx at ignorere hundegøen - men vi håber at du som os foretrækker en ekstra ‘indbrudsalarm’ end slet ingen
Det er let at komme godt i gang med Anyware Smart Adapteren™.
Sørg for at have en E14 LED-pære klar og følg denne simple trin-for-trin guide: Kom godt i gang
Når du har downloadet din Anyware App™ i Google Play Store eller Apple App Store, skal du oprette en brugerprofil og blot følge instruktionerne i app’en.
De vil tage dig igennem oprettelse af din ‘Lokation’, der er placeringen for dine Anyware Smart Adaptere™ (fx ‘Hjemme’), samt etablering af forbindelse til dit WiFi-netværk på få minutter.
Og så er du klar til at nyde din Smart Living-løsning fra Anyware Solutions.
Din Anyware Smart Adapter skal skrues direkte i din lampefatning, og i Danmark bruger vi E27.
Du skal bruge E14 (lille sokkel) LED-pærer til dine Anyware Smart Adaptere, og du kan købe dem på www.anyware.solutions sammen med din Anyware Smart Adapter eller de fleste andre steder som fx i IKEA.
En Scene eller ‘Service’ er en funktion i din Anyware App™ svarende til en lille ‘app’, som udfører specifikke rutiner for dig - typisk en kombination af at måle noget, styre lyset og sende besked til din smartphone.
Scener arbejder for dig, og kører i baggrunden, hvor de monitorerer dit indeklima, holder øje med indbrud og giver dig besked, når det er nødvendigt!.
Din Anyware Smart Adapter™ kommer med forprogrammerede Scener, som du kan finde i din Anyware App™ under ‘Scener’.
Et gult Scene-ikon signalerer at Scenen er aktiveret og vil udføre sin funktion i overensstemmelse med sine indstillinger.
Du kan altid overskrive en aktiveret (gul) Scene ved at trykke på ikonet så det bliver sort.
Nej. Du kan fortsætte med at bruge din eksisterende lampeafbrydere og lyskontakter.
Alt du skal gøre er at prøve at vænne dig til at trykke afbryderen TO gange i stedet for én for at betjene lyset - dvs. tryk OP og NED (SLUK og TÆND) igen inden for 1 sekund.
På den måde forbliver Anyware Smart Adapteren™ strømforsynet, og vil fortsætte med at måle dit indeklima og lytte efter indbrud, når du ikke er hjemme.
Vi kalder den funktion for Dobbelt-Tryk™.
Selv hvis du kun trykker ÉN gang og slukker for strømmen - dvs uden at bruge Dobbelt-Tryk™ - vil Anyware Smart Adapteren™ fungere fint, når den igen får strøm.
Men den kan ikke måle temperatur, fugtighed og lydniveau eller fungere med Ude/Hjemme, når den er slukket.
Vi har designet Anyware Smart Adapteren med en lysfunktion, vi kalder Dobbelt-Tryk.
Det betyder, at du kan trykke TO gange på din lampeafbryder - dvs. SLUK-og-TÆND-igen inden for 1 sek - for at betjene lyset uden at slukke for Anyware Smart Adapteren.
Lyset i pæren vil for hvert Dobbelt-Tryk skifte mellem tændt og slukket, mens Anyware Smart Adapteren forbliver strømforsynet.
Det er en funktion du kan slå til, hvis du ønsker at Anyware automatisk skal AKTIVERE og DEAKTIVERE dine Scener.
Det er en grundlæggende tilstand for Scenen, og du kan altid MANUELT ’overstyre’ (aktivere/deaktivere) Scenen i app’en ved at trykke på Scene-ikonet.
Når Ude/Hjemme er slået til, vil Scene-ikonet illustrere en lille ’lokations-nål’.
Hvis du deler dit login med din ægtefælle eller andre medlemmer af husholdningen (efter at de har downloadet og installeret Anyware App’en), vil Ude/Hjemme-funktionen tage højde for om der er nogen hjemme, når du tager hjemmefra, og IKKE automatisk aktivere fx Scenen ’Indbrudsovervågning’.
Ude/Hjemme-funktionen virker som en automatisk identifikation af om du er ude eller hjemme (eller rettere ‘indenfor’ eller ‘udenfor’ den ‘Lokation, du har oprettet).
Den er baseret på ‘geofencing’, hvilket betyder at der er en usynlig ‘ring’ omkring din bolig eller ‘Lokation’. Og når du bevæger dig udenfor eller indenfor den ring, registrerer Anyware-systemet dig som ‘ude’ eller ‘hjemme’.
Anyware’s Ude/Hjemme-funktion bruger tilmed en unik geofencing-teknik baseret på både din smartphone’s GPS-lokation og dens nærhed til dit Hjemme-WiFi.
Vi anbefaler at du har slået både GPS og WiFi til på din smartphone for den bedste Ude/Hjemme-function.
For iPhone-brugere: Vi anbefaler at du vælger ‘Altid’, når din iPhone spørger hvordan du ønsker at bruge din lokationsservice (GPS). Hvis du vælger at den kun skal køre i baggrunden, risikerer du at opleve en langsommere Ude/Hjemme-detektion i din Anyware App™.
Under hver Scene kan du slå Ude/Hjemme til og fra, hvilket betyder at Scenen automatisk AKTIVERES og DEAKTIVERES når du er ‘Ude’ eller ‘Hjemme’ afhængig af Scenens indstillinger.
Hvis du ikke kan finde Ude/Hjemme-funktionen under ‘Rediger’ for Scenen, er det fordi indstillingen ikke er relevant for Scenens funktion.
Se også ‘Hvordan virker Ude/Hjemme-funktionen?’.
Vi anbefaler at du slår både GPS og WiFi til på din smartphone for den bedste brugeroplevelse med Ude/Hjemme-funktionen.
Hvis du kun bruger én af de to metoder (GPS eller WiFi), risikerer du at opleve en langsommere Ude/Hjemme-detektion i din Anyware App™.
For iPhone-brugere: Vi anbefaler at du vælger ‘Altid’, når din iPhone spørger hvordan du ønsker at bruge din lokationsservice (GPS). Hvis du vælger at den kun skal køre i baggrunden, risikerer du at opleve en langsommere Ude/Hjemme-detektion i din Anyware App™.
Ja - vi supporterer både Google Home og Amazon Alexa.
Og du kan bruge disse integrationsplatforme til at styre Anyware i kombination med andre brands såsom Philips Hue
Nej. Anyware Smart Adapteren virker ikke med Apple HomeKit.
Det er en integration, vi overvejer, mens vi følger udviklingen af stadig flere integrationsplatforme i markedet.
Vi har for nærværende besluttet at integrere med Google Home og Amazon Alexa.
Anyware Solutions ApS
Preben Kaas' Vænge 6
2000 Frederiksberg
Danmark